Videnskabsteori
Videnskabsteori er et bredt felt inden for filosofi og videnskab. I sin kerne handler det om at forstå, hvordan vi opnår og anvender viden om verden. Inden for naturvidenskabelig videnskabsteori undersøges de teoretiske og metodologiske aspekter af naturvidenskabelig forskning. Dvs. det undersøges, hvordan naturvidenskabelig viden opnås, og hvordan denne viden kan testes verificeres, og anvendes. I den naturvidenskabelige gren af videnskabsteorien stilles der også filosofiske spørgsmål til forholdet mellem teori og observation og forholdet mellem objektivitet og subjektivitet i naturvidenskabelig viden.
Videnskabsteori kan opdeles på mangfoldige måder alt efter teoretisk ståsted og formål med opdelingen. Ofte ser man en opdeling i deskriptive og normative aspekter, hvor de deskriptive beskriver og analyserer, hvordan videnskaben fungerer, mens de normative aspekter indeholder etiske perspektiver på, hvordan videnskab bør udføres og anvendes. Videnskabsteori indeholder således epistemologisk og ontologiske spørgsmål. Det vil sige spørgsmål om, hvordan viden opnås og vurderes samt spørgsmål om, hvad der overhovedet eksisterer i Verden og hvordan det kan forstås.
Af de tekster, der er henvist til i denne sammenhæng, vil det fremgå, at videnskabsteori er yderst kompleks med mange forgreninger. Her skal vi nøjes med at pege på en enkelt af disse grene, nemlig den socio-historiske, hvori videnskabens historiske og sociale faktorer undersøges.
Følgende inddelinger er at finde under temaet videnskabsteori:
Generel videnskabsteori med introducerende tekster af forskellig sværhedsgrad. Her findes også socio-historiske tilgange til videnskabsteorien.
Karl Popper og Thomas Kuhn. På grund af deres store videnskabsteoretiske betydning har de fået en selvstændig overskrift.
Naturvidenskabsteori. På denne side er der henvisninger til tekster om naturfilosofi, naturerkendelse og kritik af vidensbegreber i naturvidenskab.
Uddannelse og naturvidenskab. Her er der fokus på videnskabsteori, som er specielt rettet mod undervisning.
Tværvidenskab. Her henvises til et skrift, hvori der gøres rede for tværvidenskabens historie. Og gennem en række praktiske eksempler med udgangspunkt i virkelige problemstillinger forklares begreberne tværvidenskab og tværfaglighed.
Monofaglig videnskabsteori. På denne side henvises til videnskabsteori rettet mod de enkelte naturfag.
Videnskabsteoretisk belysning af nutidige emner og problemfelter. Filosoffen Anders Fogh Jensen giver et interessant indblik i, hvordan nutidige problemfelter kan beskrives og forklares ved hjælp af videnskabsteori.
Interessant TED-talk. Foreløbig er der kun henvist til en enkelt TED-talk om videnskabsteori, men flere kan jo komme til.
Videnskabsteori i historiske krimier. Der henvises til to historiske krimier, som på hver sin måde viser den komplekse sammenhæng mellem samfundsudvikling og naturvidenskabelige landvindinger.
Generel videnskabsteori
Schmidt, C.H. & Løgstrup, L. b. (2022) Hvad er videnskabsteori? Læremiddel.dk. Kan hentes her: https://laeremiddel.dk/wp-content/uploads/2022/05/Videnskabsteori_Hvad-er-videnskabsteori_print_maj2022.pdf
Denne artikel er fin, hvis man lige har brug for et hurtigt overblik over videnskabsteori.
Fjelland, R. (1999). Innføring i vitenskapsteori. Universitetsforlag
Bogen giver en grundlæggende indsigt i videnskabens virke og videnskabelig kundskab. Foruden en fin gennemgang af videnskabshistorie behandles en række centrale elementer i naturvidenskab, fx testning af hypoteser, videnskabelige forklaringer og forholdet mellem videnskab og teknologi.
Nielsen, K. H. (2020). Dig og Heidegger. En introduktion til de europæiske vidensbegrebers systematik og historie fra antikken til i dag.
Bogen indeholder en grundig gennemgang af vidensbegrebers historik og den indeholder et fint overblik over alternative systematikker over vidensbegrebet. Gennem læsning af bogen får man et godt indblik i, hvordan vidensbegrebet udvikledes op igennem tiden, og at videnskab som begreb er forholdsvist nyt. Der er kun enkelte kapitler med hovedfokus på naturvidenskab. Bogens ærinde er snarere at vise sammenhængen mellem natur- og kulturvidenskabens udviklingshistorie. Bogen er bestemt værd at læse, hvis man ønsker at komme i dybden med vidensbegrebets udvikling og denne udviklings praktiske betydning. Der er således mange henvisninger til praktiske betydninger.
Thurén, Torsten (2019). Videnskabsteori for begyndere. Hans Reitzels Forlag.
Selvom der i bogen især er fokus på samfunds- og humanvidenskaberne, er der også nogle udmærkede og letforståelige afsnit om
- Karl Poppers og Thomas Kuhns teorier
- Årsagsforklaring og formålsforklaring
- Charles Darwin og den naturlige udvælgelse
Desuden afsluttes bogen med en kort sammenfatning om, hvordan videnskaber på forskellig vis søger sandheden. Bogen kan anbefales, hvis man lige har brug for et hurtigt overblik over videnskabsteori.
Naturvidenskabsteori
Frølund, S. (2015). Naturviden – en naturfilosofisk undersøgelse og kritik af vidensbegreber i naturvidenskab. Studier i Pædagogisk Filosofi. Monografiserie, (1), 1-216. file:///C:/Users/jrs/Downloads/mach,+Naturviden.pdf
Denne afhandlings udgangspunkt er spørgsmålet om, hvorfor unge mennesker ikke interesserer sig for naturvidenskab. I et forsøg på at svare på spørgsmålet laver Frølund interessante kritiske analyser af centrale tekster, som har været med til at udvikle vores forståelse af moderne naturvidenskab. Det vil sige tekster af Aristoteles, F. Bacon, Descartes, Newton, Locke, Voltaire, d’Alembert, Darwin, Helge Kragh m.fl. Frølund kommer med bud på, hvilke egenskaber, som må kendetegne de videnstyper, der inddrager erkendelse af, hvad natur er.
Kragh, H. (2004). Naturerkendelse og videnskabsteori. De uorganiske videnskabers filosofi og historie, 1. Aarhus Universitetsforlag.
I bogen gennemgås naturvidenskabens teoretiske grundlag. Dette gøres ud fra konkrete eksempler på videnskabelige landvindinger og de samfundsmæssige konsekvenser heraf.
Wikipidia om Natural Philosophy
https://en.wikipedia.org/wiki/Natural_philosophy
Dette wikipedia-opslag er faktisk glimrende til at få et overblik over den vigtigste historik vedrørende naturvidenskabsteori. Og så er der en række gode links til andre interessante kilder. Især kan det anbefales at læse om, hvordan Natural Philosophy blev til science i 1800-tallet. Meget interessant er også det afsluttende afsnit om nyere og aktualiserede filosofier om naturvidenskab.
Tværvidenskab
Enevoldsen, T. & Jelsøe, E. (2012) Tværvidenskab i teori og praksis. Hans Reitzels Forlag
I bogen gøres der rede for tværvidenskabens historie. Og gennem en række praktiske eksempler med udgangspunkt i virkelige problemstillinger forklares begreberne tværvidenskab og tværfaglighed. Eksemplerne hentes bl.a. fra fødevareforsyning og bæredygtig udvikling, fra sundhedsfremme og fra risikovurdering af kemikalier.
Videnskabsteoretisk belysning af nutidige emner og problemfelter
Filosoffen Anders Fogh Jensen
https://www.filosoffen.dk/index.php?id=565
- Universets meningsløshed (10 min. telefonsamtale om idéhistoriske forklaringer på mening og meningsløse spørgsmål)
- Katastrofer og epidemier (30 min. Fra eksistens i 2014 på baggrund af ebolaepidemien)
- Foredrag (40 min.) om evidensbegrebets idéhistoriske udvikling. (udgangspunktet er psykologi, men det lader sig let overføre til undervisning. AFJ forklarer, hvordan evidens bevæger sig fra sandhed til virkning og fra det umiddelbare til det, der bekræftes ved observation. Det handler om at kunne isolere det virksomme element og transportere det til nye steder)
- Dualismen mellem empirisme og rationalisme under og efter det naturvidenskabelige gennembrud (Kort, men oplysende skrift)
https://www.filosoffen.dk/index.php?id=506
Et kort, men særdeles interessant interview om klimaets apokalyptik.
Videnskabsteori i historiske krimier
Eco, U. (1987) Rosens navn. Rosinante.
Bogen omhandler et kriminalmysterium fra 1300-tallet, hvori et kloster hjemsøges af en række mystiske dødsfald. Hovedpersonen er fransiskaneren William fra Baskerville, der opklarer mysterierne ved at bruge logiske og hypotesetestende metoder. Baskerville er tydeligt inspireret af filosoffen Roger Bacon (1214 – 1254), der som en af de første i Europa var fortaler for den videnskabelige metode. Gennem handlingen kædes nye naturvidenskabelige tilgange sammen med tidens religiøse uro lige før det store skisma i katolicismen. Renæssancen tager sin spæde begyndelse.
Pears, I (2001) Vejskiltets modbevis. Borgen
En forrygende krimi, der foregår i 1660 i kølvandet på det naturvidenskabelige gennembrud. I forsøg på at opklare en mordgåde udlægger fire personer hver deres forklaring på hændelsesforløbet frem mod mordtidspunktet. De fire personer er en chefkryptolog, en advokat, en historiker og en amatørmediciner, som er inspireret af de nye forskningsmetoder med blodtransfusion. På fremragende vis illustrerer Pears, hvordan de videnskabelige, politiske og religiøse omvæltninger spiller sammen i slutningen af 1600-tallet. Og selvfølgelig er der en spændende og overraskende slutning
Karl Popper og Thomas Kuhn
Popper, K. R. (1959). The Logic of scientific Discovery. London Hutchinson
Dette er et klassisk værk inden for videnskabsteori. Karl Popper analyserer, hvor videnskabelige resultater passer ind i filosofien ved at undersøge, hvad der adskiller sand viden fra falsk viden. Han hævder, at videnskab handler om at fremsætte og teste teorier. Falsificering figurerer fremtrædende som Poppers metode til at teste teorier. Han viser gentagne gange, at teorier aldrig kan verificeres, kun falsificeres
Thorsen, N. (1973) Thomas S. Kuhn: Videnskabens Revolutioner. Fremads Samfundsvidenskabelige serie. København.
Hvis man ønsker at komme i dybden med Thomas Kuhns idé om videnskabens revolutioner og paradigmeskift kan denne bog anbefales.
Andersen, H. (2003). Videnskabelige revolutioner. Aktuel Naturvidenskab (2), 31, 33.
En kortfattet, men velstruktureret forklaring af Kuhns idé om videnskabelige revolutioner og paradigmeskift
(Ud)dannelse og naturvidenskab
Mårtensson, B.D., Puggaard, L. & Puggaard, R. B. (2016) Videnskabsteori for de pædagogiske uddannelser. Akademisk Forlag.
Denne bog indeholder en glimrende oversigt over de store teorier og ismer, som har præget den vestlige kultur ikke mindst i forhold til de pædagogiske uddannelser. Den kan fint anbefales til studerende.
Lynning, K. H. (2007). Dannelse og naturvidenskab i den lærde skole 1878-1886. Slagmark-Tidsskrift for idéhistorie, (50), 50-65. file:///C:/Users/jrs/Downloads/terslev,+421-1585-1-CE%20(1).pdf. Dette er ikke en egentlig videnskabsteoretisk artikel, men den giver på interessant vis et indblik i, hvordan naturvidenskab har måttet kæmpe for at få en plads som dannende fag i gymnasiet. Historikken peger frem mod nutidige diskussioner om naturfag i skolesystemet.
Sjøberg, S. (2005) Naturfag som almendannelse. En kritisk fagdidaktik. Klim
Bogen er en klassiker i læreruddannelsens naturfagsundervisning. Selvom der er et hovedfokus på naturfagsundervisning, indeholder bogen også en række beskrivelser af forskellige videnskabsteorier.
Harrison, Peter (2001) Forbidden Knowledge, and the Reformation of Natural Philosophy in Early Modern England. Chicago Journals Isis, Vol. 92, No. 2 (Jun., 2001), pp. 265-290. Kan hentes her:
http://leonidas.pbworks.com/f/Harrison%20Curiosity.pdf
Vi er med denne artikel kommet lidt på afveje i forhold til videnskabsteori, men det er en interessant og lidt morsom artikel om, hvordan synet på nysgerrighed har ændret sig op igennem den videnskabsteoretiske historie i England. Selvom udgangspunktet er England, er fastlandseuropa ikke så meget anderledes på dette punkt. I artiklen forklares det, hvordan Francis Bacon (1561 – 1626) var med til at ændre synet på nysgerrighed fra last til dyd.
Til professionshøjskolernes bachelorskrivning er i nedenstående link fra Lærermiddel.dk en rigtig god introduktion om videnskabsteori:
Monofaglig videnskabsteori
Hansen, F & Simonsen, K (2005). Geografiens videnskabsteori – en introducerende diskussion. Roskilde Universitetsforlag.
En god indføring i geografiens videnskabshistorie og – geografi. I bogen vises geografis position mellem naturvidenskab, samfundsvidenskab og humanvidenskab.
Andersen, H., Emmeche, C., Norup, M., & Sandøe, P. (2006). Videnskabsteori for de biologiske fag. Biofolia
Bogen indledes med en forklaring på, hvorfor de biologiske fag ser ud, som de gør. Derefter følger afsnit om metoder, erkendelse, værdibegreber og håndtering af risici ved naturvidenskab. Teorien kædes fint sammen med cases fra virkelighedens verden.
Kragh, H. (2009). Uorganisk darwinisme – Udviklingstanken i de fysiske videnskaber. Slagmark-Tidsskrift for idéhistorie, (54), 63-76.
Helge Kragh beskriver, hvordan Darwinismen fik indflydelse på videnskaberne fysik og kemi
Interessant TED-talk
Laura Snyder fortæller om The Philosophical Breakfast Club – fire videnskabsmænd, der mødes i 1812 for at spise morgenmad og tale om naturfilosofi. Det blev en medvirkende start på en ny naturvidenskabelig revolution. Således blev Natural Philosophers ændret til scientist i 1833 (Snyder giver udtryk for sin forbløffelse over, at udtrykket scientist først dukker op så sent). De fire videnskabsmænd introducerede fire principper for naturvidenskabelig undersøgelse.
https://www.ted.com/talks/laura_snyder_the_philosophical_breakfast_club